30. april 2007

Nyt laderelæ i 61'eren.


Hyggede mig med at sætte nyt internt laderelæ i generatoren på 1600 motoren bag i boblen. Ladelampen holdt derefter straks op med at lyse, så det tager jeg umiddelbart som et godt tegn. De næste dages tests skal vise om det var alt hvad den fejlede strømmæssigt.

24. april 2007

Combi-Camp 500: Nu virker den.



Jeg købte for de penge, jeg havde fået i fødselsdagsgave af "mormor", en autentisk Combi Camp 500 fra ca 1973.

Den er komplet med fortelt, madrasser og gardiner. Samt klistermærker fra Norge og Sverige og andre eksotiske steder bagpå. Sjovt nok også en "Topsikring" blomst, som på min farfars brune Ford Escort.

Jeg har sat ny nummerpladelygte og stik på, samt vasket den.

Igår fik jeg så "renoveret" ledningsnettet (skilt ad og samlet korrekt), så alle lygter lyser som de skal.

Lidt frisk luft i dækkene, så er den sæsonklar :-)

21. april 2007

Born - born to be alive!



Min hyggelige gamle "Scraplooker" - en slidt VW 113 Deluxe fra september 1961 - har stået inde i vinter ude på værket, og blev hentet hjem på gaden forleden. Dog med hjælp fra Falck da den gik død for strøm på vejen, trods succesfuld prøvetur inden.

Generatoren viste samme symptomer, som efter sidste lange stilstand: Svært ved at lade, men efter nogle dages brug lyser ladelampen mindre og mindre og fejen bliver mere periodisk. Jeg bør nok få renoveret generatoren på et tidspunkt.

Kører super kvikt (1600 motor) og dejligt blødt, og man tænker ikke over at det er et 46 år gammelt køretøj.
Har forresten sat et "120" speedometer fra 50'erne i, da jeg ikke regner med at køre så meget mere end 120 i den;-)

Jeg glæder mig til vi ses igen


"Onkel" Kasper sendte mig lige dette nylige billede af garagens dronning fra Randers midtby.
Jeg begynder at glæde mig til at få den kære gamle Porsche tilbage igen på et tidspunkt...